Fingerplanen 2.0

Titel | Kredsløb

Sted | Hovedstaden

Type | Planlægning

Skala | Regional

Status | Finalist

Arkitekt | Nordland

Introduktion

Udviklingen i Hovedstadsområdet har i dag medført, at København har nået et mætningspunkt for fortætning, mens boligpriserne i København og de nærmeste forstæder når skyhøje niveauer. Infrastrukturen skaber ensrettede flaskehalse, hvor trafik morgen og aften holder stille til- og fra København. Fra ”håndfladen” omkring København og ud falder tiltrækningskraften gradvist i takt med, at afstand og rejsetid til hovedstaden øges.

Dette forslag udpeger en ny strategi for hovedstadsområdet med fokus på balance, decentralisering og fokus på nye kredsløb. Nye biologiske kredsløb og nye urbane kredsløb. Hovedstadsområdets særegne naturkvaliteter og nærheden til vandet bruges som rettesnor for byudviklingen. Forslaget inkorporerer et nyt lag af biodiversitet, klimatilpasning og stedspecifik landskabsudvikling med henblik på at sikre et robust fremtidssikret hovedstadsområde, hvor fokus på klima, natur, byer og mennesker går hånd i hånd.

Forslaget tager udgangspunkt i at abstrahere fra den femfingrede figur vi alle kender og i stedet dykke ned i de mange komplekse lag, der samlet set former vores region. Er der allerede nogle strukturer og sammenhænge mellem byer og natur, der peger i retning af en anden sammenhæng i regionen, hvor vi ikke skal genopfinde infrastrukturen og landskabet, men kan skabe en ny balance ved at fokusere fremtidige kraftindsprøjtninger og prioriteringer anderledes. Kan vi kigge på byernes og landskabernes lag hvert for sig og dermed analysere og frembringe andre sammenhænge, hvor fingerplanen ikke udviskes, men underordnes et nyt lag af naturudvikling, sanselighed og et bredere geografisk fokus på byudvikling?

Den langsigtede plan skaber et rummeligt og robust udgangspunkt for fremtidens udvikling af regionen. Planen søger at fremvise eksempler på konkretisering, der peger på en fælles retning uden at designe i detaljen. På den måde ønskes det at skabe et frirum til fremadrettet diskussion og bearbejdning, tilpasning til fremtidens uforudsigeligheder samt fælles videreudvikling på tværs af

både denne og kommende generationers planlæggere. måde ønskes det at skabe et frirum til fremadrettet diskussion og bearbejdning, tilpasning til fremtidens uforudsigeligheder samt fælles videreudvikling på tværs af både denne og kommende generationers planlæggere.

Byudvikling med afsæt i landskab

Med forslaget tænkes naturudvikling før byudvikling. Grundtanken bygger på at slippe naturen fri! Forslaget arbejder ud fra en analyse af, hvilke grundsten hovedstadsområdet er blevet tildelt fra naturens side i form af topografi, geologi, naturtyper mv. Hvor giver det mening at understøtte forskellige typer landskab og hvorfor? Filosofien er, at vi først herefter er i stand til meningsfuldt at kigge på det byggede og analysere, hvor kræfterne fremover bør fokuseres.

For at imødegå klimaforandringerne som vores byer tydeligt mærker i dag, har forslaget fokus på, at lade vandet bevæge sig mere frit og ikke modarbejde naturens vilje. På same vis arbejder forslaget ud fra en præmis om at lade landskabet vokse vildt og se skønheden i det utæmmede.

Decentralisering af Hovedstaden – De nye bypoler

København er på mange punkter en fantastisk by og derfor ikke overraskende en by med stor tiltrækningskraft. Men løfter man blikket over hovedstadsregionen finder man også andre byer med potentiale for at kunne udvikles til meget af det København tilbyder i dag. Forslaget søger at udvide storbyens kraftfelt, fra primært fokus på København til et større geografisk kredsløb med tre bypoler. Afsmitningen fra de decentrale bypoler skaber nye ”ringe i vandet”, der geografisk spredes mere ligeligt i regionen.

Forslaget peger på henholdsvis Roskilde og Hillerød som fremtidige knudepunkter for byudvikling og fortætning, da de vurderes at have et særligt godt grundlag at bygge videre på. Udpegningen af byerne lægger vægt på bl.a. historisk tyngde og atmosfære, infrastrukturel forbundethed, stærk basis for kultur-, undervisnings- og erhvervsliv, særegne naturrum samt stærke, nære sundhedsfaciliteter.

Byerne Roskilde og Hillerød er som København kendetegnet ved en lang historie, der kan aflæses i bybilledet. Bygningshistorien giver byerne en særegen rodfæstet identitet at bygge videre på. Historisk og fortsat tilknytning til kongehuset, har givet byerne storslåede bygningsværker i form af Domkirke og slotte, der skaber historisk tyngde og atmosfære i bybilledet. Desuden kendetegnes byerne ved nærhed til natur og vand i form af fjord, søer og haveanlæg. Det vægtes desuden tungt i udpegningen, at byerne allerede er stærkt infrastrukturelt opkoblet med kollektive transportforbindelser. De nye hovedpolers geografiske placering giver desuden mulighed for videre strategisk udvidelse af de offentlige transportforbindelser, der kan styrke hovedstadsregionens tilknytning i stor skala til både Fyn, Jylland, Tyskland og Sverige.

Både Roskilde og Hillerød udpeges desuden på baggrund af det allerede veletablerede kulturliv i byerne, udbredte indkøbsmuligheder, stærke undervisningsmuligheder samt nærhed til hospitaler og arbejdspladser, der samlet set skaber et solidt grundlag for videreudvikling med afsæt i at skabe attraktive medspillere til København, med hver sin egenart, men sammenlignelige kvaliteter.

Med afsæt i udpegningen af fokusområder for fremtidig byudvikling og fortætning, udvikles attraktionsmodpoler til den mættede hovedstad. De nye knudepunkter, og den deraf følgende tiltrækning til de omkringliggende byer skaber et urbant kredsløb, der i modsætning til de ”ensrettede fingre” binder hovedstadsområdet sammen i en ny balance.

Samspillet mellem den infrastrukturelle udvikling og naturens frisættelse danner samlet set grundlag for en hovedstadsregion i balance mellem mennesker og natur, by og landskab.

Forslaget søger ikke at ophæve Fingerplanen eller dens betydning for regionen men lade den leve videre som et baggrundsbillede for et nyt lag af by- og landskabsudvikling på naturens præmisser.