Arken

Titel | Arken

Sted | Tronhjem

Type | Kirke og landskab

Omfang | 2.000 kvm

Status | Forslag

Arkitekt | Nordland

Koncept

Nordland Arkitekter har tegnet et forslag til en ny kirke i Tronhjem. Med projektet skabes en ligevægtig, symbiotisk sammenhæng mellem kirkerum, kirketorg og kirkehave, hvor den grønne have og det befæstede kirkerum naturligt væves sammen af kirketorget og kirkens forplads.

En balance, syntese og ligevægt der understreger at kirkerum og natur i dette projekt eksisterer i respektfuld harmoni, hvor fleksible og overlappende rumlige sammenhænge binder ude og inde naturligt sammen.

Kirkerum og kirkehave etableres som centrale rum i kirkebygningen ”indpakket” af husets øvrige faste funktioner der mod vest som et ”U” skærmer kirkerummet mod støj og forstyrrelser udefra. Mod øst understreger og omfavner tre overdækkede uderum den indre have og mellem disse opstår mindre lommepladser i forlængelse af kvarterets tilstødende planlagte forbindelser. Disse små pladser bliver overgangszoner til haverummet og selvstændige adgangs- og aktivitetspladser for henholdsvis husets aktivitetsområde og menighedsfaciliteter.

Mellem de sammenstillede volumener etableres gårdrum, hvor det grønne spirer op og infiltrerer bygningen. Dette sikrer dagslys og visuel tilknytning til det grønne overalt i huset.

Husets opbrudte volumen skaleres i forhold til omgivelserne, og hæves mod vejen og nabobebyggelsen mod vest, mens det sænkes mod haverummet i øst. Husets sammensatte volumener med forskellige højder afspejler de indvendige faciliteters behov til loftshøjder dagslys mv.

Skibet er ofte anvendt som metafor for kirken. Med inspiration i dette gives husets tage en skulpturel udformning, som reference til skibets sejl og udgøres af det bibelske tals 12 sammenstillede volumener, der som ”sejl” vejer i vinden over husets faste funktioner.

Kirkerummet

Selve kirkerummet er tegnet som en fleksibel rektangulær spilleplade, hvor mange forskellige opstillinger kan indpasses. En foldevæg gør det desuden muligt at dele kirkerummet i to, og på den måde have flere uafhængige arrangementer samtidig. I udgangspunktet er indretningen tegnet med alter mod sydvest og tre ganglinjer mellem stoleopsætningerne. Den ene ganglinje skaber adgang fra dåbssakristiet til alteret, hvor børnene bæres ind ved barnedåb, mens de to øvrige ganglinjer skaber direkte forbindelse ud til kirketorg og kirkehave efter end kirkelig begivenhed. På kirkerummets fire hjørner skærer grønne lommer sig ned mellem husets sammenstillede volumener og skaber et tydeligt grønt nærvær omkring kirkerummet til alle sider.

Landskab – syntese mellem natur og bygning

Sammenhængen mellem kirkens rum og de grønne omgivelser har generelt været gennemgående for udformningen af projektet. I tillæg til sammenhængen mellem kirkehave og kirkerum, trækkes Stokkbekkdalen grønne kvaliteter hen over huset steppede tage fra øst. Dette skaber et grønt nivelleret forløb gennem huset, der kulminerer i husets offentligt tilgængelige taghave med udsigt over omgivelserne og adgang til kirkeklokker mod nordvest, hvor der etableres udsigtspunkt fra det integrerede kirketårn ud over det dalende landskab mod nord. Det integrerede kirketårn etableres som husets højeste punkt og bliver et tydeligt visuelt pejlemærke i området.

Ved ankomstlommerne mellem de overdækkede uderum indarbejdes vandet som et blåt element i landskabet, der markerer indgangen til kirkens hus og have. I kirkehaven etableres desuden amfi nedsunket i terrænet, insekthotel til fremmelse af biodiversitet, meditationssti mellem de blødt anlagte grønne bede og meget andet.

Bæredygtighed fleksibilitet

Projektet foreslås med bærende konstruktioner i træ.

Udvendig facade foreslås i malet træ med reference til den lokale byggeskik med malede træfacader. De hvide overflader giver kirken et let og luftigt udtryk med reference til skibets sejl og skyernes formationer.

Udover træ foreslås afgassede, tørrede blåmuslinger anvendt på forskellig vis. Muslinger er et forholdsvist overset materiale hvis potentiale langtfra udnyttes til det fulde i dag. Muslingeskaller er en fornybar ressource, men manglende udnyttelse af skallerne, der udgør 40% af muslingen efterlader hvert år en tilgængelig ressource på flere tusind ton som affaldsprodukt.

Muslinger kan høstes lokalt og er meget udbredt i Norge, specielt i området omkring Trondheimsfjorden, hvilket tilføjer en historiefortællende værdi med brug af stedsspecifikke materialer.

Skallernes egenskaber, gør at de kan bruges som et isolerende og delvist bærende materiale i terrændæk og fundamenter og vægge, hvor skallerne komprimeres til skalgrus.

I projektet foreslås gulvbelægning i kirkerum, kirketorg og i kirkehage med klinker af skalgrus med tilslag af større skaller, mens skiverne, der udgør indramningen af kirkerum og kirkehave foreslås med gabionskurve med fyld af afgassede, tørrede hele blåmuslinger, med små masker i gabionskurvens net.

Øvrige indvendige vægge omkring kirkerum og menighedssal etableres i genbrugsstræ, hvis forventede varierende profillængder og dybder skaber en taktil, riflet overflade med akustikregulerende egenskaber, der bryder lyset og skaber et oplevelsesrigt og foranderligt baggrundstæppe for de kirkelige handlinger.